1. december og sne!

Først og fremmest glædelig 1. december. Ugen har budt på hårdt arbejde, sne-glæde og selvfølgelig julemarked.

En af de helt store begivenheder var lørdagens julemarked på Sundby Væksthus, der bød på julehygge og masse juleboder, hvor man kunne købe tøj, julepynt og lækre julegodter. 
Der var også musik, et jazzband, der spillede hyggelige julesange og så kunne man også prøve hestevogn. Derudover kunne man lave julekreating og så spillede Spirebanden op til sprællemandsdans og var med til at skabe en hyggelig julestemning. Nogle tog sågar dansen rundt om det store hvide juletræ, som stod flot og lysende i den store pyntede sal. 

En masse søde julenisser, der sidder klar til at komme hjem i folks hjem.
Fotograf
Erik
Lækker julesnaps - haps haps!
Fotograf
Juno

Juno var selvfølgelig på pletten og dækkede det store julemarkedet. Her blev der taget en masse billeder og videoer af begivenhederne. Hvis du var så uheldig at gå glip af Julemarkedet eller bare gerne vil gense højdepunkterne, så kan du se klippet her.

 

Søen i Fælledparken er frosset til - det er nemlig rigtig blevet vinter.
Fotograf
Erik

Efter julemarkedet bød mandagen på de obligatoriske mandagsmøder og derefter gåtur med vores kære kollegaer; gartnerne, der denne gang, som noget nyt gik til til Fælledparken.

Efter weekendens julestrabadser tog nogle afsted for at hente vores grej tilbage fra Sundby væksthus efter have dækket julemarkedet.

Vi havde i ugens løb besøg af en flok amerikanske studerende, som gerne ville se hvor dejligt vi har det her på Kraftværket. Vi tog os godt af dem og viste Juno frem og de var selvfølgelig meget imponeret!

Billede
Dyb koncentration i studiet.
Fotograf
Zineb

Der har også været knald på studiet og podcastproduktionerne, hvor der er en masse produktioner i gang. Vi glæder os til at dele dem med jer på vores Vimeo-kanal. Hvis du i øvrigt ikke har været derfor, så kan det varmt anbefales at tjekke den ud, der ligger nemlig en masse spændende ting, som Juno har lavet gennem tiden.

Varme weekendhilsener og glædelig december fra Julo-Juno;)

Julemarked 2023

Video Url