Åbent hus, live og på gensyn

Sommerferien nærmer sig og vi har fuld fart på.
Torsdag sagde vi farvel til Lene Margrethe, der har fået nyt job i Herlev Kommune.

Hold på hat og briller for her kommer en opdatering med fuld fart på. Lad os starte fra en ende af.

Mandag kunne Kraftværket endelig holde åbent hus her i vores nye lokaler på Vordingborggade. Vi skulle stå for at vise rundt og for at være DJ’s i gården.

Solen skinnede hele formiddag men kl. 13 da vi slog dørene op, åbnede himlen sig- og det var lidt vådt at være DJ i gården. Heldigvis var alle DJ’s enige om at det var sjovt at styre musikken, selvom publikum flygtede indenfor.

Alt i alt var det en helt vildt god dag og det var dejligt at se så mange mennesker her på adressen.

Dijana og Natacha var DJ's til Åbent
Fotograf
Alina

Tirsdag tog et morgenfrisk juno-hold afsted på optagelse, der skal filmes til en film til Social forvaltningen Borgercenter voksne, film skal forklarer hvilke tilbud, der er i psykiatrien i Købehavn.

Der er et lidt svært emne, men filmen kommer til at ligne Stop Motion og bliver lavet med LEGO som hjælp.

Apropos stop motion, så er der en gruppe som hele ugen har arbejdet hårdt på et stop motion projekt om et musik-band. Det ser spændende ud!

Onsdag blev der langt sidste hånd på alle de indslag, der skulle være med i vores LIVE. Studiet blev også sat op, så alle kameraer, lys og lyd var helt klar til optagelse. Værterne fik skrevet deres manuskript færdigt, og så var vi endelige klar til generalprøve. Vi sluttede dagen med at fejre Marcels fødselsdag.

Torsdag var den store LIVE-udsendesesdag. Vi øvede det lige igennem nogle gange og så var vi klar til at gå i luften. Desværre er vores internet ikke stærkt nok til at sende Live-LIVE. Men vi optager det som om det er live og så lægger vi det ud senere. Derfor kan du se live på Facebook i dag, fredag.

Om eftermiddagen hyggede vi os med fødselsdag for Vanita og så sluttede vi dagen af med at sige på gensyn til Lene Margrethe. Hun går på ferie og efter ferien har hun fået et nyt job i Herlev kommune. Det var trist at sige farvel - men vi ønsker hende alt godt i det nye.

Nu er det fredag og vi kan se sommerferien lige rundt om hjørnet. Vi går på sommerferie på onsdag med et brag af en afslutningsfest.

God weekend til alle.

Kh. Juno