Åbent hus og travl uge
Som altid startede mandagen med morgenmøde og derefter en dejlig gåtur i det flotte snevejr. Godt nok kunne København ikke prale med mere end 1 cm sne, men lidt har også ret. Der blev kastet med snebolde og hygget på den flotte gåtur gennem Fælledparken.
Efter en lang og kold gåtur blev der om eftermiddagen hygget med julefilm i kantinen. Hele Kraftværket var samlet for at se "The Christmas Chronicles" og den bragte stor juleglæde hos alle. Vi så den første af to film, så måske vi kan nå den sidste inden vi går på juleferie - hyggeligt var det i hvert fald.
Tirsdag drog vi alle til julegudstjeneste i Anna Kirken på Nørrebro. Det er en årlig begivenhed som vi alle ser frem til. Først var der gudstjeneste, hvor vi fik sunget alle de velkendte salmer i jazzede udgaver. Derefter giv vi ned i meninghedssalen hvor der blev serveret æbleskiver, gløgg, varm kakao, kaffe og te.
Der blev julet, danset og grinet i et par timer inden vi igen hoppede i bussen og smuttede tilbage til Kraftværket.
Onsdag var dagen før dagen. Vi fik pyntet juletræ i kantinen og hængt julestjerner op på gangen.
Et lille hold JUNOer gik rundt i lokalområdet for at dele flyers rundt om vores Åbent Hus på Kraftværket. Et andet hold fik handlet ind til juleklip og juleflet, da vi på JUNO står for et lille krea værksted til Åbent Hus.
I løbet af onsdagen blev der også tid til en masse selvstændige medieprojekter.
Torsdag åbnede Kraftværket dørene og bød indenfor til julehygge. Vores gartnere solgte juletræer og pyntegran imens der i kantinen blev solgt æbleskiver og varm gløgg.
Der var god stemning og folk hyggede sig. Mange familiemedlemmer dukkede op for at blive vist rundt i vores værksteder.
Vores Socialborgmester Karina Vestergård kom forbi for at hygge i vores julestue og købte juletræ i gården. Det var rigtig dejligt at se så mange mennesker støtte op om Kraftværket.
Til sidst er der bare at sige: Ha' en rigtig god weekend, pas på dig selv og bliv ikke julestresset 🎅🏼