Året set i bakspejlet

Vi nærmer os afslutningen på endnu et begivenhedsrigt år, og inden vi for alvor kigger tilbage på det, der er gået, tager vi lige en kort status på den seneste uge.
Tre tilfangetagne julemænd.
Fotograf
Juno.

Ugen blev nemlig skudt i gang med en Vold(god)tur på Christianshavn – dog i den modsatte retning af, hvad vi plejer. En frisk og hyggelig start, der satte tonen for resten af ugen. Samtidig fik vi lavet de sidste optagelser til vores gyserjulekalender på SBV, som nu endelig er i hus.

Markus der i løbet af året nok har løbet 3-4 maratoner sammenlagt 💪
Fotograf
Christian.

Onsdag stod i træningens tegn, her blev der både trænet i maskiner og løbet på Sundby Idrætspark. Efterfølgende blev der ikke gået ned på forplejningen: Nogle fik smørrebrød, andre krebinetter. Det blev også dagen, hvor vi sagde god tur til Martin, som nu drager afsted mod Brasilien – vi ønsker ham en fantastisk rejse.

Jon løber i Sonic-fart rundt på Sundby Idrætspark.
Fotograf
Zineb.
Erik tager en velfortjent slapper efter løb på Sundby Idrætspark.
Fotograf
Zineb.

Torsdag er heller ikke en helt almindelig dag, for her fejrer vi Daniels 26-års fødselsdag. Kæmpe tillykke til Daniel! Samtidig er det selvfølgelig også dagen for denne - året sidste - opdatering, og for det sidste afsnit af gyserjulekalenderen, som markerer vores juleafslutning.

Dagens fødselar på mandagsgåtur.
Fotograf
Erik.

I morgen byder på julefrokost på Kraftværket, som vi glæder os virkelig meget til. Herefter går alle på en velfortjent juleferie.

Men inden vi gør det så skal vi lige kigge på året der gik.

Året der gik
Vi skruer tiden tilbage til da vi alle mødte ind på Juno efter sommerferien. Her lagde vi nemlig stærkt ud med en strandtur til Bellevue, og siden fulgte blandt andet årets Strandparkløb. Vi har også været på en spændende og lærerig museumstur til ENIGMA, som gav masser af inspiration.

Året bød desuden på to biografture – én i Cinemateket og én i Fisketorvet, hvor vi samtidig fik besøgt det cypriotiske madmekka og nydt lidt ekstra forkælelse.

I forbindelse med kommunalvalget har vi haft travlt med en række interviews, både på Rådhuset og på Christiansborg, og senere på året landede et spændende projekt hos os: EU-billedeprojektet, som blev gennemført på flotteste vis.

Anders svinger sig en ordentlig tur på mandagens gåtur.
Fotograf
Daniel.

Julen bragte også ekstra hygge med sig, og vi nåede hele to julemarkeder – ét på Sundby Væksthus og ét på Kraftværket. To virkelig dejlige arrangementer, som naturligvis også blev dækket af Juno.

Derudover har vi været på en skøn tur til Malmø, hvor der blev spist lækre burgere og meget andet godt. Og selvfølgelig har året været fyldt med masser af individuelle projekter, som alle kan ses på vores Vimeo-site: https://vimeo.com/junocph

Men når vi nu skal se tilbage på året som helhed, er der især én begivenhed, der skiller sig ud og har fyldt rigtig meget: Flytningen til Njalsgade på Bryggen. Det har været en stor forandring, men vi har taklet det rigtig godt og vi er glade for at være landet godt, selvom vi selvfølelig savner Kraftværket.

Sandra tager en tur i hamsterhjulet.
Fotograf
Daniel.

Vi ser frem mod det nye år

Nu retter vi blikket mod et nyt og spændende år. Allerede i januar skyder vi det hele i gang med en FC26-turnering, som finder sted torsdag den 29. januar på Sundby Væksthus. Sæt kryds i kalenderen – træningen kan begynde allerede nu.

Vi glæder os til at vende tilbage til Kraftværket på Vordingborggade i de vante og trygge rammer, forhåbentlig allerede i starten af februar. Samtidig ser vi enormt meget frem til vores kommende Klinten-tur. Og som altid venter der en masse sjove, spændende og uforudsigelige oplevelser – for sådan er det jo, når man er på Juno.

Vi ses igen den 2. januar – eller måske lidt mere realistisk den 5. januar.
Indtil da: Rigtig glædelig jul og et rigtig godt nytår! 🎄✨

Bag kameraet på den spændende julekalender.
Fotograf
Juno.