Brandgod generalforsamling
Ugen startede som så mange andre uger med en mandag. Og mandag på Juno betyder morgenmøde og gåtur. Gåturen gik til Fælledparken og på den måde ligenede denne mandag så mange andre.. og dog, for denne mandag fik lidt ekstra kulør, fordi Alina startede i praktik hos hos. Velkommen til.
Tirsdag mødtes vi i multirummet, for her skulle vi holde et intromøde, om et nyt stort projekt, som vi søsætter nu. Vi skal lave en foto-udstilling om Valby. Tanken er, at vi tager en masse flotte billeder rundt omkring i Valby, og så kan de sælges i Brugbar - butikken i Valby. Men først skal billederne udstilles, og det sker også i Brugbar torsdag den 1. oktober. Her er alle meget velkommen.
Tirsdag eftermiddag lavede vi en fotoøvelse, hvor vi blev delt op i hold, og så gik vi på jagt i lokalområdet her på Østerbro. Der skulle tages lokale billeder for at øve os på konceptet.
Alle grupper havde en hyggeligt tur rundt på Østerbro.
Onsdag regnede det, men heldigvis var der tørt i kælderen på Sundby Væksthus. Vi trænede så sveden løb og fik vegetar burger bagefter.
Torsdag var en stor dag på Juno. Vi holdt generalforsamling i foreningen. Her gennemgik vi året, der er gået. Vi så billeder og video fra oplevelser, vi havde haft sammen. Herefter gennemgik vi årsregnskabet for at se, hvad pengene er blevet brugt til. Til sidst lavede vi en store brainstorm om, hvad vi godt kunne tænke os at bruge pengene på det næste år. Der kom mange gode forslag alt fra Kongens Have til Fårup sommerland.
Om eftermiddagen redigerede vi de billeder, vi havde taget tirsdag. Der var blevet taget mange flotte billeder.
Fredag skriver vi opdateringen og venter i spænding på, at der skal være brandøvelse her på Kraftværket. Det glæder vi os lidt til det er overstået.
Nu er der bare tilbage at ønske alle en glædelig weekend. God ferie til dem der skal på ferie.
Kærlig hilsen
Juno.