DEMO og fælleskab!
Traditionen tro var der morgenmøder og Fototur med resten af Kraftværket i mandags. Her blev der naturligvis taget en masse gode billeder af efterårets finurlige farver. Derudover dukkede Henrik også op som for tiden holder kursus for Junos mandlige medarbejdere.
Og så gik der ellers Podcast i tilværelsen. Hold lige fast et øjeblik for der er nemlig lavet rigtig mange forskellige. Henrik har færdiggjort en om hans Top 3 af yndlingsbands, Toby og Mathilde har kastet deres kærlighed på de eventyrlige historier fra Disneys verden, Maria er taget syd på ti moderlandet og skriver løs om Bogotá, Markus laver en fortælling om Anime, Gysergenren bliver besøgt af Mohammed og Jonas, Erik tryller norske julekalendere frem fra deres skjul, lufthavnen får sig også et gevaldigt gennemtjek, vores egen lille Klokkeblomst Alberte har taget Peter Pan under kærlig behandling og slutteligt, så er der også blevet arbejdet med anbefalinger af computerspil.
Onsdag var det tid for Junos medarbejdere til at vise deres utilfredshed med de varslede besparelser i Københavns Kommune. Mange af vores gode samarbejdspartneres tilbud stod for skud og det ville Junos medarbejdere ikke finde sig i! Der blev blandt andet lavet en sang, som blev sunget af alle de fremmødte på Rådhuspladsen. KIFU, Idrætsskolen, Vækstpunktet, SkovTours, Handicapaktivisterne og Lavuk Entertainment m.fl. var hver især stærkt repræsenteret og alle stod vi sammen om ét fælles budskab. Drop besparelserne!! Et par af politikerne fra Socialudvalget kiggede ud på pladsen efter deres møde og forsikrede de fremmødte demonstranter om at de ikke ville lukke nogle tilbud.
Alt imens den store demo kørte på fuld damp, så blev der gjort klar til 40 års Jubilæum på Kraftværket. Anette fra Pakkeriet har formået at holde ud i hele 40 år og fik derfor en medalje af Dronningen for tro tjeneste. Den blev dog ikke overrakt personligt af majestæten, da hun eftersigende havde travlt med noget andet.
Vi genoptog optagelser med Captums tilbud og nu var turen kommet til serviceholdet på Sundby Væksthus. En masse optagelser kom i kassen (Madsen), og vi fik indfanget stort set hele deres dagligdag.
Derudover har vi også opdateret vores hjemmeside med alt muligt forskelligt indhold. Blandt andet med noget helt opdateret og relevant viden, hvor der er information omkring hvad Juno er og hvad vi laver. Så kan kommende kunder og andre interesserede blive lidt klogere på hvad og hvem vi er. Gå ind tjek og det ud - Knud!
Der har heldigvis også været tid til gode grin og spilleglæde foran vores nye PlayStation.
Rigtig god kamp i aften og ha en god weekend!
PS: Husk at der er Julemarked næste lørdag!!!