En hektisk solskinsuge
Mandagen startede i blændende solskinsvejr, som vi fejrede ved at gå en dejlig solskinstur i Fælledparken. Vi fik taget en masse flotte billeder fra turen og specielt ét billede stod frem, nemlig det flotte billede af det lille søde røde egern. Inden vi gik den dejlige tur planlage vi selvfølgelig ugen, så der var styr på, hvem der skulle lave hvad og hvornår.
Tirsdag blev den helt store studiedag, hvor der blev optaget Eriks musiktopliste. Og så fik vi også optaget Victors Fredagsjam med Beatles-sangen Hello, Goodbye. Det var ganske vist anden gang vi optog den sang, da nogle af optagelserne pludselig viste sig, at være væk. Heldigvis blev optagelserne også rigtig gode anden gang og kan ses lige præcis her: https://vimeo.com/919972729?share=copy
Derudover blev der arbejdet på en masse selvstændige projekter og hold nu fast: MGP-podcast, podcast om Folketinget, podcast om Pokemon, horror podcast, en film om Narnia og så arbejdede vores praktikant Vernon på sin praktikfilm. Derudover bliv der også arbejdet på at klippe filmen, der blev optaget i sidste uge med historiker Morten Lander Andersen om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.
Netop historien om 2. verdenskrig gjorde, at en udvalgt skare torsdag tog på besøg på Frihedsmuseet for at få endnu mere viden om modstandskampen under 2. verdenskrig.
Her oplevede vi det spændende museum, hørte skælsættende historier fra tiden og tog en masse flotte billeder. Efter besøget på musset gik vi en solskins tur langs Langelinie og mærkede energien fra solen og snakkede om de lyse tider, der er på vej. Vi samler på gode oplevelser og deler gerne ud af dem 😎
Den anden del af Juno tog endnu en dag i vores dejlige studie med en masse optagelser, som vi glæder os til snart at vise jer alle sammen.
Før det blev torsdag var det onsdag og der havde Jon fødselsdag så derfor tog en flok afsted for at købe en lille gave gave til fødselsdagskanon Jon. Derfor tog nogle Junoister en tur i bussen, men den ville søreme ikke starte. Derfor måtte vi jumpstarte den lidt syge motor for at få liv i den og da vi endelig kørte afsted, var der også lidt knas med bremserne. Det håber vi snart bliver bedre.
Vi fejrede Kanon Jon, der blev 28 år. Det fejrede vi med fødselsdagssang og nogle lækkerier Jon havde medbragt.
Fredagen startede med super solskinsvejr og endte med denne elegante fredagsopdatering - hvabehar!
Så er der ikke så meget andet at sige end hav en fremragende weekend og til jer kvinder: God international kampdag!!