En uge med drøn på!
Som altid startede vi mandagen ud med fællesmøde og et pænt Go'daw til vores 2 nye praktikanter Samreen og Ibrahim fra Uiu.
Efter fællesmøde gik turen til Fælledparken for at starte ugen med frisk luft og gode snakke.
Onsdag delte vi Juno op i 2. Den ene gruppe hoppede på metroen og tog turen ind til Dronningen. Efterårssolen stod højt på himlen og vi havde nogle dejlige timer.
Herefter tog vi benene på nakken og gik 6 km hjem til Juno.
Den anden gruppe tog turen til Sundby Væksthus for at lave nogle optagelser for Langhuset. Det er altid dejligt at være ude og arbejde i de andre afdelinger.
I denne uge har de sidste fået færdiggjort deres CV film, arbejdet på egne projekter og uden at røbe for meget, så er vi i gang med at indspille noget musik og sang i vores studie.
Herfra er der kun at sige....... Nu det nok for denne gang. Ha' en god weekend.