Juno er tilbage...

Den helt store nyhed er, at vi er flyttet tilbage til Kraftværket på Vordingborggade.
En kold vandring i Fælledparken.
Fotograf
Daniel.

Det føles både velkendt og rigtigt at være tilbage, og vi har brugt den seneste tid på at få det hele på plads igen. Der er blevet ryddet op, sorteret og sat ting i system bl.a er alt vores Junotøj blev lagt sammen og sat i system. Der er blevet malet væg, hængt billeder op, skruet ned og skruet op – dog endnu ikke for lyden – og rengjort computere. Nogen tog turen ned med pant, pap blev smidt ud, og der blev generelt taget godt fat, så lokalerne igen føles som vores. Mens i har været på Njalsgade er der blevet sat nye vinduer op, så vores lokaler er blevet mere lyse og det hjælper med at holde på varmen - det er vil meget glade for i disse kolde tider.

Vores studie med flytterod.
Fotograf
Tobias.
Mathilde ses her lægge tøj sammen i vores dejlige spisekøkken.
Fotograf
Tobias.

Marie, som har været i praktik hos os, er nu startet fast på Juno, og det er vi simpelthen så glade for. Det betyder meget for os at kunne byde hende velkommen i en fast rolle, og vi ser frem til alt det, vi skal lave sammen.

Mandag stod den på gåtur i gode gamle Fælledparken. Det var et dejligt gensyn, men det var herreglat, og nogle tog turen på snotten... Én tilmed hele tre gange – men op igen, siger vi! På trods af kulden og de glatte stier var det en fin tur med frisk luft og godt humør.

På turen fandt vi en blanding af Olaf og Sid.
Fotograf
Daniel.
Gode gamle Fælledparken i Østerbro - med sne på.
Fotograf
Daniel.

Onsdag trænede vi i Sundby Væksthus, og det var en seriøs hård omgang. Vi gav den gas med cirkeltræning og fik virkelig sved på panden. Bagefter fejrede vi indsatsen med smørrebrød, mens andre kastede sig over chili sin arne carne. Det var velfortjent og smagte ekstra godt efter sådan en omgang.

Anders laver hård træning.
Fotograf
Christian.

Torsdag tog en gruppe til Ikea i Taastrup for at hente nye borde til studiet. De er i skrivende stund ved at blive samlet og sat op, og vi er godt i gang med at skabe nye rammer for spændende projekter. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi arbejder på.

De to Mohammeder giver den gas på hver sin side af boxepuden.
Fotograf
Christian.

Markus har fødselsdag – hurra, hurra, hurra! Vi glæder os til at fejre ham og ikke mindst til at smage den lækre kage, han har taget med.

Samtidig er den muslimske Ramadan startet, og vi ønsker en god og velsignet måned til alle, der markerer den.

Derudover er der i weekenden MGP - held og lykke til alle deltagere - vi glæder se og høre med!

I næste uge glæder vi os til at tage hul på mediearbejde, der har været skudt tilhjørne pga. flytningen, men indtil da vil vi bare ønske jer alle sammen en rigtig dejlig weekend.

Henrik og Birte løfter i samlet kraft 10 kilo.
Fotograf
Christian.