Juno tur-retur

De første solskinsstråler i august blev udnyttet til en gåtur i Fælledparken ligesom Juno også var på fototur på konditaget i godt vejr. Måske vi kan 'regne' med at få lidt mere sol...

Mandagen startede med de obligatoriske mandagsmøder - hvor Kraftværkets nye leder Susi præsenteret sig selv for alle i huset. Vi på Juno vil gerne byde et stort velkommen til Susi!

Efter mandagsmøderene og planlægning af ugen gik vi en fællestur med garner og snedkerne i Fælledparken. Da solen for første gang i august kiggede frem måtte vi bare ud og få nogle D-vitaminder, så vi er klar til vinteren. Her opdagede vi at Fælledparken (mens solen har været væk) har fået kæmpe muldvarper! Pas på! (Se billedet).

Kæmpe muldvarper havde været på spil i Fælledparken.
Fotograf
Markus.

Senere på dagen fejrede vi Zineb og Rikkes fødselsdag med fødselsdagssang og lidt lækkert til ganen.

Tirsdagen bød på fototur til konditaget, hvor vi fik hygget og trænet og selvfølgelig taget en masse flotte billeder.

Ingen lade - alle glade!
Fotograf
Juno

Vi har den seneste tid arbejdet med at lave CV’er og vi har nu påbegyndt optagelserne til CV-filmene. Vi glæder os til snart at kunne præsentere dem for jer alle sammen.

På Juno arbejder vi intenst på at lave CV-film.

Onsdag bød på et jubilæum. Mathilde har nemlig været her på Juno i intet mindre end 10 år. Hvilken bedrift! Kæmpe tillykke til Mathilde, vi glæder os til 10 år mere!

Hasnan var torsdag forbi og sige på gensyn, da han stoppe på Juno og fortsætter sin færd på Brønshøjvej.

Og fra et på gensyn til Hasnan til et hej til Alexander, der efter vellykket praktik nu officielt er startet på JUNO - velkommen til Alexander!

10 års jubilaren, Mathilde.
Fotograf
Juno

I dag var Juno så fantastisk heldige at få en Play Station 4! Hvabehar! Kanon Jon har været så sød at sponsorere sin gamle Play Station 4. Vi på Juno siger tusinde tak - og så skal der games!

Vi ønsker jer alle en herlig (gamer) weekend!