Junos fotojagt er igang

Den første uge af maj er ved at nå sin afslutning og det betyder selvfølgelig, at der er ny opdatering her fra os på Juno. I skal høre om vores store planer frem mod sommerferien. God læselyst.
Erik måtte kravle op i et træ for at få det helt rigtige billede. Hvad man ikke gør for kunsten
Fotograf
Juno

Mandagen blev skudt i gang med stort fremmøde af friske junoister, og som vi altid gør om mandagen holdt vi møde og fortalte om ugens planer - inden vi gik til det store møde med resten af Kraftværket.

Herefter gik vi på mandags-gåtur i det gode vejr.

Mandag eftermiddag blev der lavet skema for ugen, og så var der et hold der gik i studiet og på gaden for at få taget nogle flere billeder til en foto-opgave, som vi laver for en kunde. Det handler krop og følelser. Vi fik fint besøg af Jon, som kom for at være model på nogle af billederne.
 

Her er et af de billeder, der skal bruges til fotoopgave der handler om følelser. Her skal det ligne to der er på en første date.
Fotograf
Zineb
Forårsblomster er i fuld flor. Erik fik her indfanget en vidunderlig rhododendron
Fotograf
Erik

Tirsdag var det meste af Juno samlet til en stor idéudvikling. Vi har besluttet at skyde et nyt projekt i gang, som løber frem til lige før sommerferien. VI SKAL LAVE EN FOTOUDSTILLING! 
Hvor og hvornår har vi ikke helt styr på endnu, men tirsdag skulle vi finde ud af hvad den skulle handle om. Der kom rigtig mange gode forslag blandt andet klima, bygninger i København, Tivoli, bakker og mange andre ting. Vi landede på et tema som er bredt og aktuelt - og hvor vi kan få mange foto-ønsker opfyldt. Temaet er “Skønhed i en svær tid”. 
Det kan godt være en lidt hård disciplin at sidde koncentreret til en idéudvikling, men alle var meget interesserede og ville rigtigt gerne byde ind. 
 

Ideudviklingen førte til en fototur i det grønne.
Fotograf
Juno

Om eftermiddagen havde vi undervisning i fotografi. Vi fik genopfrisket de forskellige perspektiver og snakket om, hvordan de kan bruges. 
Dagen blev afsluttet med en is og fejring af Frederik, der havde haft fødselsdag om søndagen. 
 

Endnu et billede fra fototuren. En vigtig pause, efter vi har gået gennem tre store parker i Københavns området.
Fotograf
Erik

Onsdag delte vi os op i to grupper. Den ene gruppe tog til Sundby Væksthus for at løfte jern og for at få en høj puls i træningslokalet. Den anden gruppe tog alle vores kameraer med på tur, for at få taget de første billeder til udstillingen. Turen gik til Østre Anlæg, videre til Kongens Have og til sidst Botanisk have. Det var måske årets flotteste forårsdag, med blomstrende træer, ællinger, sol og blå himmel. Det var rigtigt eventyrligt og den bedste kulisse for sådan en fototur, hvor vi jo skulle finde noget skønhed i en svær tid.

Her kan i se nogle af de billeder vi har taget:
 

Erik fik indfanget essensen af forår: Flora også kendt under navnet Blomst
Fotograf
Erik
Kongens Have i al sin eventyrlig skønhed
Fotograf
Juno
Junoisterne mødte de sødeste gæslinger
Fotograf
Erik
Mange søde fugle
Fotograf
Erik
HC. Andersen sidder stadig i Kongens Have
Fotograf
Juno

Torsdag skulle alle billederne fra turen kigges igennem og redigeres. Det er et stort arbejde, især når man skal vælge nogle fra. Men det bliver man nødt til, når man eksempelvis kommer hjem med 380 billeder som Erik gjorde. Sejt!

Det hold der havde være til træning onsdag, skulle ikke snydes for en fototur, så de begav sig ud i området omkring Østerbro Skøjtehal og øvede en masse fototeknikker. 

Marie har taget et billede i frøperspektiv.
Fotograf
Marie

Fredag sidder vi her ved computeren og skriver disse ord. Der bliver også kigget på en masse billeder, og det er jo noget af en proces af udvælge de få, der kommer med her på siden.

Om lidt går vi på weekend - det håber vi også i gør. 
Vi vil glæde os til næste uge, hvor der skal tages flere billeder og vi skal til Idrætsdag på Idrætsskolen.

God weekend og god marathon til dem der kan lide den slags.

Kh. Juno