Klinten

Uge 23, 2021

Vores uge på Klinten

Om mandagen fik vi pakket udstyr og købt det sidste ind, så vi bare skulle hoppe ind i busserne tirsdag. Tirsdag startede vi alle sammen med at køre hen for at blive testet. Desværre var der i en af grupperne en falsk/positiv test, så hele det hold blev sendt hjem i karantæne, og afventede en PCR test fra  den pågældende person. Heldigvis var personen ikke smittet, og en af personalerne kontaktede os, og sagde vedkommendes test var negativ, og at vi onsdag morgen kunne tage med på Klinten. Det blev vi alle sammen rigtig glade for.

Alle andre var kommet af sted tirsdag, og de havde bare hygget sig oven på den lidt kedelig coronasvipser. Der blev lavet bål og ristet skumfiduser. Nogen svømmede i det iskolde vand. Der blev sunget sange, og så tænkte de på os som var hjemme, og håbede på vi nåede at komme næste dag.

Da den sidste bus ankom onsdag, så havde de andre hejst Dannebrog, jublede og flagede med flag. Der var velkomstdrink og nachos til den store guldmedalje, og vi blev alle sammen overvældet og rørt.

Der var nogle som var i vandet, og andre gik og tog billeder af den smukke natur der findes deroppe. Vi fik den skønneste frokost, hvor der var disket op med alt muligt lækkert. Der blev arbejdet med medier og andre øvede sig til Juno har Talent, som skulle foregå om aftenen. Vi tog vores festtøj på, og spiste en dejlig grillbuffet og bagefter gik det løs med Juno har talent. Alle var bare så dygtige. Så gik der fest i den og vi dansede og snakkede og hyggede os sammen. Til sidst fik vi at vide at vi skulle gå i seng.

Torsdag morgen fik vi lov til at sove længe. Personalet havde lavet brunch til os alle sammen, og det var lækkert. Vi var i Nykøbing og shoppe, bagefter tog vi en båd til Hundested. Der skulle vi spille minigolf, og der var en konkurrence, hvor vi var på hold med 2-3 kolleager. Der var 2 hold der kom i finalen og det ene vandt. De vandt en drikkedunk og en EM-kasket. Da vi var færdige med minigolf sad vi ned og fik enten en is eller en sodavand. Bagefter skulle vi hen til restauranten og spise aftensmad. De fleste fik en lækker burger menu og nogle få fik stjerneskud. Bagefter sejlede vi med båden til Rørvig, hvor vores busser stod og ventede på os. Tilbage på Klinten var der dømt isparty. Nogle hyggede sig sig med guitar og aftenbadning, og andre sad og så Dumbo og Lava som handler om kærlighed. Bagefter blev vi sendt i seng af personalet, da vi skulle meget tidligt op.

Fredag morgen blev vi alle sammen vækket af en af personalerne med Lilleper i højtaleren. Vi ryddede op og kørte af sted mod Juno, og da vi kom hjem hjalp vi med at få tingene med ind fra busserne og vi fik en sodavand, og så tog alle hjem, Tusind tak til alle for en rigtig god tur:)