Kort uge, men langt fra kedelig
Mandag havde vi fri grundet Pinsen, og det gik for flere af os ikke stille for sig. Tirsdag mødte flere Junoer nemlig ind med Royal Run medaljer om halsen. SÅDAN!
Tirsdagen blev også brugt på at få klippet videoer fra Lavukstock 2024. Dijana var Head Of og klippede løs blandt alle de festlige klip fra dagen.
Vores tur til Klinten er lige om hjørnet og derfor bliver der øvet Juno har talent. Vores hyggelige talentkonkurrence som vi optræder med på vores årlige tur til Klinten.
I onsdags var varmen steget os til hovedet her på 4. sal og derfor så vi ingen anden vej end en tur i Fælledparken for at dyste i kongespil. Begge hold vandt de to kampe - så vi var alle gode venner.
Flere fra Juno var i onsdags på Christiansborg Slotsplads for at demonstrer mod den seneste tids politiske aftaler på handicapområdet. Der var god stemning og rigtig mange mennesker var mødt op. Katinka og Peter Sommer optrådte med deres musik som talte til sagen vi alle var samlet for. Derudover blev der holdt nogle rigtig gode taler.
I torsdags blev der handlet lækkerier ind til Klinten. Uden mad og drikke, duer helten ikke.
Senere blev der arbejdet på egne projekter, øvet Juno har talent og ikke mindst fejret Tobias som i tirsdags fyldte 23 flotte år. Kæmpe tillykke og tak for kage og frugt 🎂
I dag er en god dag. Ikke nok med det snart er weekend, så har vi også fået vores søde kollega, Abdulla tilbage fra en måneds ferie.
Fredagen er også helt underlig stille. Vi er nemlig ikke mange Junoer på arbejde, da Jesper og Rasmus holder fri, Alberte, Tobias, Matilde og Sandra er i Frederikshavn til Special Olympics og flere har hjemmedag. De er alle savnet, men nøj hvor vi hygger os 🙃
Til sidst er der kun at sige; Ha en dejlig weekend. Vi glæder os allerede til i næste uge, da vi tager til Klinten fra tirsdag til torsdag.