Nu er det jul igen, og nu er det jul igen ..

Den har været længe undervejs, men nu er den her - den søde juletid.

Julen blev for alvor skudt igang i lørdags, da vi var på julemarked på Sundby Væksthus.

Vi har de sidste år haft en fotobod, hvor han kan få taget et julebillede og få det printet ud - lige til at hænge op på køleskabet eller sende afsted som julekort.

Sådan en bod havde vi igen i år -og det var en stor succes. Der var hele tiden travlt både for fotograferne, dem der sad ved kassen og dem der redigerede og printede billederne.

Og så var der tilmed også en hold som var rundt på markedet hele dagen og lave en masse flotte optagelser. Man kan se filmen lige nu på vores Facebook.

Billede
Vores fotobod
Vores fotobod
Fotograf
Juno
Dusty Rag Jazz Band spillede på julemarkedet
Fotograf
Sandra Z.D. Larsen
Backstage ved fotoboden skulle alle billeder redigeres og printes ud.
Fotograf
Juno

Vi tog lige en fridag søndag, og så var var vi klar til endnu en uge med masser af jul og andet godt fra havet.

Fotogruppen har igen været ude og finde byens smukkeste billeder - og denne gang gik turen ind til Kogens Nytorv og til stor-magasinernes flotte julepynt.

Et af de fine billeder, der blev taget på fototuren
Fotograf
Juno

Der er også fortsat travlt med at producere videoer til den virtuelle rundtur. I denne uge, var gruppen forbi vores venner i KIFU og så gik vi all in på en flot lille film om os selv.

Vi er også gået igang med en stor idéudvikling til vores næste Juno live som bliver sendt d. 22. december. Den kommer selvfølgelig til at omhandle jul og nytår. Og vi kan allerede sige, at det er nogle spændende emner og ideer der bliver arbejdet med.

Torsdag var det 1. december, og det faldt sammen med vores tema-torsdag. Derfor blev dagen sat af til at få pyntet Juno flot op og julehygget.

Nu vil vi gå på weekend. Og glædes os til at vi ses igen på mandag.

Stort kæmpe kram fra

Juno

 

 

Juleklip
Fotograf
Juno
Alberte pynter juletræet
Fotograf
Juno