Ny regering, tirsdagstoner og langdistanceløb
Nu siger kalenderen sommer, og hvad er bedre at starte sommer med end en dejlig fælles gåtur i Fælledparken?
Det var dejligt at gå og få snakket om weekenden, og der var mange sommertegn blandt andet gæslinger og flotte sommerblomster.
Om eftermiddagen lavede vi skema for ugen og så blev der lige optaget et afsnit af Fodboldmagasinet.
Tirsdag vågnede vi op til nyheden om, at der kunne dannes en ny regering, så Junos politiske redaktions måtte rydde bordet og ligesom resten af Danmarks journalister sætte sig og analysere på, hvordan den nye regering mon kom til at se ud. Det kom der et nyt afsnit af podcasten “Stemmer fra Juno” ud af. Og den kan du høre på Facebook.
Tirsdag blev der også redigeret på livet løs på blandt andet en film om vores tur til Klinten.
I mens det politiske kørte der ud af og andre knoklede i redigeringrummet havde Victor og co. og gang i et stort projekt. Det var nemlig første tirsdag i måneden, og derfor var der tirsdagstoner i cafeen. De besøgende gæster kunne nyde et måltid mad og høre sange som “Buster”, “Så længe jeg lever” og “Haveje”.
Samreen og Marie tog billeder og her kan i se nogle af dem.
Onsdag skinnede solen om formiddagen, så vores onsdagstræning blev endnu engang flyttet udenfor i det gode vejr. Vi løb mange runder på 400 meter banen på Sundby idrætspark. Når man havde løbet eller gået en runde skulle man sætte en streg. Vi fik tilbagelagt 139 runder i alt eller det der svarer til 55,6 km til sammen.
Efter løb var der heldigvis rødbedeburgere og smørrebrød i kantinen, så det gjorde godt.
I dag er det torsdag og vi skriver opdatering, for fredag er der endnu engang lukket. I morgen er det pga. Grundlovsdag.
Der bliver lagt sidste hånd på værket i redigeringsrummet, så du kan faktisk også se vores reportage fra Klinten lige her.
Og så bliver der også redigeret podcast færdig.
Kan i have en dejlig forlænget weekend.
Vi ses igen i næste uge.
Kærlig hilsen
Juno