På jagt i Valby Parken efter gode billeder
Mandagen startede med vores sædvanlige gåtur, som denne gang gik til Konditaget. Her kunne vi nyde den flotte udsigt over byen, mens nogle også kastede sig over stedets mere aktive tilbud.
Tirsdag fortsatte vi jagten på gode motiver, da turen gik til Valbyparken. Turen var en del af vores fotoprojekt om Valby, hvor vi er i gang med at tage billeder, som blandt andet kommer til salg i vores butik Brugbar på smedestræde. HUSK fernisering d. 1. oktober i Brugbar.
Kameraerne kom frem, og der blev kigget efter gode vinkler, spændende motiver og det helt rigtige øjeblik. Det lyder måske nemt, men når man først begynder at lede efter det perfekte billede, kan selv en bænk pludselig blive meget interessant.
Onsdag var det igen tid til at få pulsen lidt op og træningen foregik i Sundby Idrætspark, for at sørge for optimal forberedelser til næste uges Amager Strandparkløb. Her blev der både løbet og gået kapgang. Tilsammen nåede vi hele 80 runder på banen, hvilket svarer til imponerende 32 kilometer.
Der er selvfølgelig også blevet brugt tid på at gennemgå og redigere billederne fra tirsdagens tur. Og her opstår det evige problem: Hvordan vælger man KUN de bedste billeder, når man synes, at næsten alle er gode?
Fredagen har budt på lidt af hvert. Vi har blandt andet leget associationsleg, én har været til MUS-samtale, og så er der selvfølgelig blevet skrevet denne opdatering. For der skal jo også være nogen, der sørger for, at resten af verden får at vide, hvad vi går og laver.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sende vores varmeste tanker til vores norske naboer i forbindelse med Kong Harald V’s død. Æret være hans minde – og længe leve Kong Haakon VIII af Norge.
Slutteligt vil vi også gerne mindes Dolly Parton og hendes mange musikalske bidrag. “Ingen regnbue uden lidt regn.”
Rigtig god weekend fra alle os på Juno! 📸☀️