Performanceteater alle vegne
Har i set vores ‘Live’?
Hvis man har været en tur forbi vores Facebookside eller vores Vimeo, så kan man nok ikke undgå at se, at vi får produceret en masse live-udsendelser. Det er en rigtig sjov og spændende opgave at lave live. Og så giver det os mange muligheder, for at få en masse lækkert indhold ud til hele verden og især til alle dem der stadig er hjemme i Corona-isolation.
Den store liveudsendelse i denne uge stod rød gruppe for. Gruppen har arbejdet hen mod torsdagens live, som var frugten af alt det performance teater, de har øvet med Amalie.
Liven gik rigtig godt og den kan man se på vores Facebook.
Grøn gruppe har i denne uge grebet momentet og draget til Københavns helt store seværdighed lige nu, kirsebær-alleen på Bispebjerg kirkegård. Som de selv siger, så var det måske det aller mest perfekte tidspunkt, de kom på. Kirsebærtræerne var helt sprunget ud, det var solskinsvejr og lidt før myldretiden. Et billede siger jo mere end tusinde ord, så selvfølgelig er denne uges billede derfra. De har også filmet til en film om Pokémon. Så har de været med til at filme Impro-teater som også blev sendt live.
Blå gruppe har arbejdet med at få deres bestillingsopgave af cykelværkstedet færdig. Der skulle tages billeder af værktøj, for at lette hverdagen for cykelmekanikerne.
Ellers er de så småt ved at tage hul på en ny live udsendelse, der skal handle om have, natur og biodiversitet.
I morgen er der lukket på grund af Store Bededag. Så nu vil vi ønske jer alle en rigtig dejlig weekend.
Kærligst Juno
Ugens film er vores FIT med FYSSEN, som er lavet i samarbejde med Specialfysioterapiens dygtige praktikanter.