Små 2000 billeder!
Klintens Efterarbejde
Med en veloverstået tur til Klinten var der i denne uge fuld gå på mod til at sætte slutspurten ind frem mod sommerferien.
Der er blevet taget et hav af billeder på Klinten og grøn gruppe har været i gang med at sortere lige under 2000 billeder, for at finde frem til de aller aller bedste.
Det er en kunst at gøre det, vi kalder “kill your darlings”, men det har grøn gruppe i den grad været gode til. De billeder der er sluppet igennem nåleøjet kan ses på vores fotoudstilling onsdag d. 30 juni.
Grøn gruppe har også filmet improteater-marathon med spændende gæster i mandags.
I rød gruppe er de ved at bevæge sig ind i en rigtig niche-genre. De har endnu engang filmet en film for Fyssen. Den er ikke færdig redigeret endnu, men det var sjovt at optage.
De har også arbejdet på en filmplakat, som vi jo altid plejer at lave, efter vi har været på tur.
Blå gruppe har arbejdet på forskellige film. En af dem er en film, som blev optaget på Klinten. Det er et interview med en lokalhistoriker fra Høve, som fortæller historier og sagn om området omkring Klinten
Ellers prøver vi bare på, ikke at smelte helt væk her i hedebølgen.
Hav en varm og dejlig weekend.
Kh. Juno