Sooommer, sommer og sol.

Og tid til sjov.
Velkommen til en varm august-opdatering. Vi har udnyttet det gode vejr, hørt god musik og trænet vores strandkroppe.
Torsdag var vi på stranden i det gode vejr. Læs mere om det senere her i opdateringen.
Fotograf
Sandra Z.D. Larsen

Solen skinnede allerede mandag morgen, og efter vi havde holdt morgenmøder begav vi os ud på den ultimative gåtur i Fælledparken. Vi går turen hver mandag, men denne mandag var en ægte sommerdag, og det var dejligt at komme ud og væk fra det varme kontor. 
 

Daniel tager et flot billede af sine kollegaer på mandagsgåturen.
Fotograf
Erik
Her er det flotte billede som Daniel tog.
Fotograf
Daniel

Tirsdag fortsatte vi med en form for teambuilding. Eller i hvert fald en form for konkurrence eller spil. Nemlig den store JUNO-musik quiz. Her fik man hver især en plade med billeder af forskellige bands f.eks. Nik&Jay, Shu-bi-dua, Nordstrøm, Medina osv. Når der blev spillet et nummer med det band man havde på sin plade, måtte man lægge en brik på. Alle vandt, og om eftermiddagen spise vi præmien ude i skyggen- den var iskold med chokolade på. 
 

Erik Vingegård træner til næste års Tour de France
Fotograf
Juno

Onsdag var vi i træningstøjet endnu engang. Den varme sol kunne ikke nå ned i kælderen på Sundby væksthus, men alle havde alligevel sved på panden, for det blev knoklet i træningslokalet. 
Der var også en gruppe der bevægende sig udenfor for at træne, men solen bagte ned og da vi havde kæmpet længe nok med de udendørs træningsmaskiner, gik vi en tur i Englandsparken. 
 

Daniel pumper jern
Fotograf
Juno
.. Det gør Jon også
Fotograf
Juno
Akrobaten Erik havde mange tricks i ærmet
Fotograf
Juno

Strandløverne på Bellevue 

Torsdag fortsatte det flotte sommervejr, og så var det altså tid til at hoppe på toget og drøne nord på, så vi kunne komme i bølgen blå. 
Hele flokken tog til Bellevue strand. Der blev slået tæpper og håndklæder ud, og så var der ellers dømt hygge i skygge. 
En stor flok hoppede i vandet - og det var bare sjovt. Vi grinede meget og havde det sjovt ude i vandet. Faktisk var det sværeste at komme op af vandet igen.
Det blev spist frokost på stranden - og alt var godt. 
 

Der bliver wrestlet i vandet
Fotograf
Sandra Z.D. Larsen
Tobias ved vandet er, som frihedsgudinden klar til at give alle en varm velkomst.
Fotograf
Sandra Z.D. Larsen

I dag fredag koger vi oppe under taget her på Vordingborggade. I skrivende stund er klokken ikke engang 10.30 og vi sveder os gennem denne opdatering. Heldigvis er der mange, der har vifter med. 
 

Her sidder vi og sveder.

Skål i iskold vand derude. Og god weekend.

Mange hilsner

Juno