Strandparkløbet = Stor succes!!

Ugerne flyver afsted og Juno kan selvfølgelig godt følge med!
Løberne eksploderede ud af starthullerne da starten gik.
Fotograf
JUNO

Traditionen tro startede vi mandag morgen med møder til den helt store guldmedalje. Først samles vi på Juno og dernæst med resten af huset. Her gennemgår vi ugen i store træk og der bliver lige sagt godmorgen og alle får kigget hinanden i øjnene. Stille og rolig start.

Så kastede vi os ellers over en masse medier. Der blev bl.a. arbejdet på vores CV film. Nogle skulle forberede, andre skulle optage og nogle skulle redigere. Der er i øvrigt optaget vidt og bredt i forbindelse med disse produktioner. Vi har bl.a. været en tur i et fitnesscenter på Amager og Østre Gasværk på Østerbronx! Glæd jer til at se alle filmene.

Fotograf
JUNO

Tirsdag var det endelig tid til Strandparkløb igen (Aflyst de sidste 2 år pga… Ja, i ved hvorfor!?). Der var masser af smil, sol og god musik - Idrætsskolen varmede op og startede løbet og Adem fra Kraftværket vandt, som den hurtigste mandlige løber på den lange rute. Adem løb de 4 km på 13 minutter! Meget imponerende. Til sammeligning løb Jesper den samme rute på 28 minutter.

Fotograf
JUNO

Onsdag var der en delegation afsted til Hyltebjerggård, som er et aktivitets- og frivilligcenter. Her optog de til en film, som skal præsentere stedet og dets profil. En form for promovering af stedet,  kan man vel godt kalde det. De fik lavet et interview der varede… Hold nu fast…! 25 minutter!!!

Torsdag fortsatte med CV film og så var der også nogle der Brainstormede løs på nye produktioner til fremtiden.

Fredag står på hygge, opdatering og artikel omrking Strandparkløbet!

Det var ugen os bekendt, ha en dejlig weekend(t)! Det er poesi!!

Fotograf
JUNO