Succestur til Klinten

I sidste uge rejste vi til Klinten. Vi havde dog lidt startvanskeligheder, da vi ikke kunne få liv i den ene bus. Men efter lidt kærlig behandling af bussen lykkedes det at komme afsted.
På Klinten holdte vi fødselsdag for Alberte og Christian, hvor blev budt på tre dejlige kager. Derudover var der flere der gik til stranden, hvor der blev badet. Asnæscenteret blev inspiceret og en anden flok tog på skovtur. Og mens nogle spillede kongespil, lavede andre pizza til aftensmad den første aften.

Dagen efter drog vi til Oddsherred fodboldgolf i Kolde Kolde. Her delte vi os op i tre hold og spillede en sjov omgang fodboldgolf. Efter fodboldgolfhygge kørte vi til solskønne Holbæk, hvor vi spiste en himmelsk frokost på Kabyssen. Så vendte vi snuden hjemad mod Klinten, hvor der blev gjort klar til aftenens store talentshow Juno har talent. Vi grillede en masse forskellige pølser og lavede lækre hotdogs inden showet gik i gang.
Der var utrolig mange gode optrædener fra dygtige Junoister og showet var en bragende succes.
Fredag pakkede vi alle vores ting sammen og lagde det i bilen og kørte hjemad for fuld musik.
Da vi kom hjem fra Klinten, var vi meget trætte, så det var godt, at det var weekend.
Tak for en rigtig god tur! Vi glæder os allerede til næste år.
Se videoen fra årets Klinten-tur lige her: https://vimeo.com/manage/videos/1080760059


Denne uge har budt på mandagsgåtur i Fælledparken, hvor de var ved at sætte op til Arbejdernes Internationale kampdag, som gjorde at vi havde fri til at tage i Fælledparken og kæmpe sammen med de røde faner i går. Samme dag fik vi ryddet op efter vores tur til Klinten og vi nåede også at holde fødselsdag for Mohammed Y, der diskede op med lækre kolde is.
Derudover har vi brugt ugen på at få taget flere billeder til projektet sammen med Henrik og vi har trænet igennem i onsdags efter en pause på et par uger og der blev bl.a. testet den nye benpres-maskine i fitnessrummet.
Ugen har også budt på flere besøg, vi havde nemlig besøg af Lavuk STU og en delegation fra den Britiske ambassade, som havde taget folk med fra vores konkurrenter fra BBC.

Næste uge bliver smadder spændende, der starter vi på nyt projekt, Anders skal dog i praktik i to uger hos gartnerne, så det bliver to lange uger uden ham, hulk.
Vi håber I alle havde en god 1. maj! Rigtig god weekend til jer alle sammen!