Tilbage til virkeligheden
Kære alle
Så er vi tilbage efter en dejlig lang og varm sommerferie. Selvom det er dejligt at holde ferie, så har vi også glædet os til at komme i omdrejninger igang.
Og omdrejninger det kom vi så sandelig allerede om mandagen med masser af gensynsglæde og store dejlige JUNO - smil.
Vi lagde forholdsvist blødt ud med lidt fælles information omkring arbejdsåret vi går i møde og ikke mindst den helt store nyhed, som er at vi skal flytte til Vordingborggade i løbet af uge 35 og 36. Dette er endnu et nyt og spændende kapitel i Junos historie, som vi alle ser rigtig meget frem til.
En anden ny ting som vi øjeblikket har kastet os over, er at alle mediemedarbejdere skal udforme et CV. Et CV et dokument hvorpå man skriver hvilke styrker og kompetencer man har - I vores sammenhæng fokuseres der primært på de mediefaglige. Alle, hver og en, har arbejdet engageret med dette i løbet af ugen og når dokumentet fuldbragt, så skal alle lave en lille film der ligeledes fortæller om selvsamme styrker og kompetencer. Glæd jer til at se dem om nogle uger.
For at krydre hverdagen lidt med noget andet indhold end hårdt og stillesiddende kontorarbejde, blev der dystet i at samle flyttekasser. Disse blev efterfølgende stablet til en stor pyramide, som vi tog et billede af , som i måske får at se en dag.
Vi havde ligeledes en afvekslende torsdag, hvor vi i mindre grupper lavede fotobanko i Englandsparken. Alle gennemførte bankospillet og efterfølgende blev mediearbejderne udfordret i deres kreative evner med en spændende historieøvelse. Skulle hilse og sige at der var mange kreative og fantasifulde forslag.
Nu skal vi på weekend og ser allerede frem mod en ny og spændende uge. Pas på jer selv!!
Kh JUNO