To opdateringer for en pris

Kære læser, pus læsebrillerne og læn dig godt tilbage i sofaen for her kommer en lidt længere opdatering. Sidste uge havde vi fri fredag d. 1. maj, så derfor blev der ikke skrevet opdatering, men i skal ikke snydes, så her kommer der en dobbeltopdatering.
Victor og Sofia giver koncert
Fotograf
Samreen

Vi starter samme sted som en hver uge starter. Mandag. Begge mandage var som mandage er flest her hos os. Vi holdt møde og gik tur. Foråret er god ved os, og vil fik nydt det fine vejr og de flotte træer. Den første mandag gik vi i Fælledparken, og så hvordan de var ved at stille op til 1. maj. Og den anden mandag gik vi til Kildevældsparken og forbi Vinklen på vej hjem. Her så vi vi en meget særlig fyr - det var Victor.
Begge mandage blev der også optaget nye episoder af fodboldmagasinet - det hele spidser jo til lige nu, så der er meget at snakke om. Tag et lyt her: 

Og så havde Christian fødselsdag sidste mandag. Og Frederik havde i mandags. Hurra og tillykke!
 

Fødselaren Frederik
Fotograf
Daniel

Begge tirsdage blev brugt på at lave alle mulige medieopgaver blandt andet: Fotoopgaver og billederedigering, Fc Barcelona podcast, Black pink podcast, podcast om mystiske væsner, Marathon-projekt, kanonkode, BTS, film om fodboldspillere og mange meget mere. 
 

Elin og Victor får lige de sidste detaljer på plads inden tirsdagstonerne skal lyde.
Fotograf
Daniel

I tirsdags var det den første tirsdag i måneden - og det betyder Tirsdagstoner. Tirsdagstoner er en lille koncert i samarbejde med Kraftværkets butik og cafe. Her kan kunderne købe mad, kaffe og ting. Og samtidig får de en dejlig koncert med vores husmusikanter, Victor og Sofia. Det er anden gang vi afholder det, og rygtet om en hyggelig tirsdag på Østerbro havde allerede spredt sig, det var meget velbesøgt - og folk gik ikke skuffet derfra efter både at have hørt Kim Larsen, TV2 og Quang fra Terkel i knibe og Rasmus Seebach. Vi glæder os allerede til næste gang, som er tirsdag den 2. juni. 

Samreen hænger lige lidt ud til træning i det fri
Fotograf
Daniel

Begge onsdage blev brugt på at blive stærkere, hurtigere og sundere. Vi var på Amager og træne - og det gode forårsvejr kaldte på at vi rykkede udenfor. Der blev løbet mange runder på Sundby Idrætspark. Dejligt og hårdt. Heldigvis var der god mad i kantinen, da vi havde strukket ud og rundet af. 
 

Erik er i gang med at lave mavebøjninger
Fotograf
Tobias

Og så er vi nået til torsdage. Sidste torsdag var vi på tur til Den sorte diamant og se en udstilling med årets pressefoto. Vi blev delt op i hold og skulle løse nogle opgaver, der handlede om de forskellige billeder. Man blev meget rørt af at se på dem, for alle billederne fortalte en historie, der er sket i virkligheden. Og lige nu er virkeligheden jo i altid så smuk. 
Men det var også spændende og vildt at se billeder, der fortalte så mange forskellige historier. 
 

Smuk udsigt fra den sorte diamant
Fotograf
Marie
Det var også inde i Den sorte diamant
Fotograf
Daniel
Der var meget at snakke om i udstillingen.
Fotograf
Erik

Denne torsdag bliver brugt på at skrive opdatering, få styr på nogle selvstændige projekter og ikke mindst se en masse billeder igennem fra ugerne der er gået. Så er det også dagen, hvor vi holder møde om Klinten, hvor vi snart skal på tur til.

I fredags var der lukket pga. 1. maj og i morgen er der lukket på grund af pædagogisk dag for personalet, så nu er der bare tilbage at sige farvel og tak - pas dig selv og hinanden og hav en god weekend.

Kærlig hilsen
Juno

Stephan i hans natteravnsmentalitet

Vi slutter med et ret sejt kragebillede fra Løgstørgade.
Fotograf
Stephan
Der er mange forskellige biler på Østerbro.
Fotograf
Momo