Ugens Nyheder fra Juno

Ugen har budt på fællesskab, kreativitet, politisk engagement og gode projekter på tværs af huset. Her får I et overblik over nogle af ugens højdepunkter.
Daniel har haft den lange linse fremme og har brugt alle. sine fototalenter til at fange dette øjeblik af besøgende på toppen af Vor Frelser Kirke.
Fotograf
Daniel

Mandag startede med en frisk mandagsgåtur, hvor vi fik luft i lungerne og mudder på skoene. Kameraet var naturligvis med, og Voldene viste sig fra deres bedste side – næsten som om de vidste, de skulle på billeder. Naturen poserede, og vi gjorde vores bedste for at følge trop.

Her ser vi blandt andet Radisson Blu Scandinavia Hotel (langt navn alligevel) med en smuk genspejling i søen.
Fotograf
Daniel
Sandra mener hun har fanget ET i et træ, som kigger ud og siger "ET phone home" - Andre mener det ligner et træ fra Ringenes Herre. Hvad syntes du?
Fotograf
Sandra

Tirsdag forvandlede vi Sundby Væksthus til et spontant fotostudie. Gartner-/serviceholdet, Spisehuset og Cykelværkstedet blev alle foreviget i arbejdstøjet. Det er billeder som vi skal bruge i forbindelse med EU - Formandsskabsprojektet. Det var næsten som at være til EU-topmøde, bare med flere planter, maddufte og cykelslanger.

Tirsdag var også dagen, hvor Kommunalvalget skulle afgøres. Næsten alle var nede og stemme – stærkt gået! De fleste er godt tilfredse med resultatet. Enhedslisten løb som bekendt med en solid sejr, og der er glæde over, at Karina Vestergård Madsen fortsætter som socialborgmester. Vi krydser fingre for at få et interview med hende snart. (Karina, hvis du læser med: Vi har kaffe klar!)

Træning om med sved på panden og højt humør. Der blev gået hårdt til den – muskler er blevet brugt, og grin er blevet delt. En glimrende Tiki-Masala blev fortæret efterfølgende.

Her spreder anden sine ringe i vandet og reflekterer over ugens Kommunalvalg.
Fotograf
Tobias

Torsdag var det tid til Gyser(jule)stemning og skattejagt på Vordingborggade. I vores lidt uhyggelige, lidt hyggelige gyser/juleprojekt blev der hentet udstyr på Vordingborggade. Blandt skattene var julepynt, rekvisitter og mystiske genstande til vores kommende julegyserkalender. Derudover lagde vi sidste hånd på manus og så er vi næsten klar til optagelser i næste uge.Der loves både uhygge og hygge i december! Og det var som om at selve Julemandens vejrguder hørte for lige pludselig begyndte det at sne helt sindsygt!! Meget hyggeligt.  

Helt koncentreret og i dyb fokus omkring den kommende Julegyserkalender.
Fotograf
Juno

Breaking: Abdulla er tilbage!
En glædelig nyhed – Abdulla er tilbage "ligesom i gamle dage". Det føles næsten som at få den sidste brik i puslespillet på plads.

Der har naturligvis også været gang i en masse forskellige selvstændige projekter og kreativiteten bobler kan vi godt love jer. Der arbejdes videre på en lang række spændende projekter, bl.a.: Wrestling, Den Gamle By, Alice I Eventyrland, Vig Festival, Chat-gpt og meget mere.  

Der er fuld fart på – præcis som vi kan lide det. I skrivende stund naturligvis i gang med denne opdatering som vi glæder og stil at dele med alle der følger med her på kanalen.

Rigtig god weekend og pas på de glatte veje og jer selv! 

Et rigtig vinterbillede siger mere end tusind ord.
Fotograf
Sandra