Vi har tjekket meget af på to-do listen
Lige nu er der et stort projekt igang, hvor der skal produceret små film om hvert værksted her på Kraftværket. De film skal blive en del af en virtuel rundtur man kan tage i huset. Det tager tid at få alle film i kassen, for der er meget, der skal koordineres, filmes og redigeres. Men i denne uge fik vi to mere i hus, og nu er vi næsten færdige her på adressen.
Når vi er færdige med at lave film på Kraftværket, så fortsætter vi til resten af Captum. Så vi bliver ikke arbejdsløse i nærmeste fremtid.
Langt fra.. for der er flere projekter på vores borde. Der er også ved at blive lagt sidste hånd på de mange fotos, der skal bruges til at skærme en bosteds-byggeplads i Valby. Det projekt er lige skraks færdig og så venter der et nyt projekt, hvor der skal tages billeder af gartnernes værktøj. Det har den ene gruppe øvet sig på i denne uge. De har også taget forsmag på julen, og været ude at tage julebilleder på Østerbro.
Vi har også fået sat flueben ved et projekt, hvor en gruppe har øvet deres redigeringevner. Alle i gruppen har produceret flere små film, som de helt selv har redigeret. Da vi evaluerede torsdag, var alle enige om, at de var blevet bedre til at redigere og havde lært meget nyt.
Vi er så småt begyndt at gøre klar til julemarked, hvor vi først og fremmest skal have teknikken til at spille.
Julemarked er lørdag d. 26. november - og alle er velkommen.
Vi synes egentlig det var ret meget vi nåede i denne blæsende uge 46. Der var trods alt lukket i mandags, så det har været en kort uge.
Så vil vi bare sige, god weekend og når weekenden endeligslutter så skal vi igang med flere medier og ikke mindst igang med at heppe Danmarks fodboldherre hele vejen til VM-guldet. Første kamp er på tirsdag.
Kh. Juno