Maria

Ansat siden oktober 2023

Hej jeg hedder Maria, jeg er 27 år og er en stolt ung latinamerikansk og dansk kvinde. Jeg er lige begyndt at arbejde på Juno og da jeg var i praktik lavede jeg min egen praktikfilm hvor jeg fortalte lidt om mig selv. Jeg har også været med til optagelse ude på Sundby Væksthus, været med på fototur og lavet podcast sammen med Rasmus og nogle af mine kollegaer. 
 

Når jeg ikke er på arbejde, kan jeg godt lide at være kreativ, kigge på videoer og andet på min mobil, lave pligter, ringe til min familie, veninder og venner og se musicals. Derudover har jeg evner indenfor sprog, at sætte farver sammen ( f.eks når jeg farvelægger en mandala ), skrivning, ord, at huske visse ting og at bage. 
 

De arbejdsopgaver jeg bedst kan lide at udføre er at skrive opdateringen om fredagen, indtale til Podcast og være med på fototur. Jeg holder også af at tale, grine og pjatte med mine kære kollegaer. De er så gode til at få mig til at føle sig velkommen og inddrage mig i fællesskabet. Det samme gør det pædagogiske personale bestående af Emilie, Jesper og Rasmus.